Minderuller
Rotuli mortuorum
(ental: rotulus mortuorum)
Oprindelig brug af minderuller
Minderuller var en traditionel praksis, der blev brugt i klostre og kirker i middelalderen for at mindes og ære visse afdøde.
Rullerne blev typisk lavet som et redskab for at sikre, at de afdødes sjæle fik den nødvendige opmærksomhed i efterlivet. Dette skete gennem bønner og religiøse handlinger. Rullerne blev sendt rundt til andre kirker, klostre og kapitler som led i en kirkelig praksis, hvor forbøn var en forventet forpligtelse knyttet til donationer og almisser.
Hvad er moderne minderuller
Moderne minderuller er i deres form inspireret af de oprindelige minderuller, men anvendes i dag af både døende og andre til at udtrykke tanker og følelser i en koncentreret form. De er udformet som små ruller med et skrivefelt, hvor ord, symboler eller korte budskaber kan nedfældes. Minderullen samles omkring en træpind og kan rulles sammen og lukkes, hvilket giver den karakter af et afgrænset og bevidst valgt udtryk. Når den er udfoldet, måler den ca. 10 × 20 cm.
Minderullerne fungerer som
En måde hvorpå man kan udtrykke sine inderste tanker, minder eller følelser, som en sidste gestus til den afdøde.
En gave til de efterlevende fra afdøde, som kan opbevare minderullen og eventuelt lægge den i mindeæsken.